’Der er en boble i grøn energi’

Omfattende statsstøtteordninger har pustet en uholdbar boble op i grøn energi, mener den danske finansmand Per Wimmer. Når skatteborgerne bliver trætte af at betale for dyr vindenergi, så brister boblen.

Den massive statsstøtte til grøn energi har pustet en boble op, der reelt truer med at undergrave de alternative energiformer,
mener finansmanden Per Wimmer – Linda Kastrup 

Når en vindmøllepark i havet ud for Jyllands kyst skal have en årlig støtte fra skatteborgere og elforbrugere på mellem en halv og en hel milliard kroner for at løbe rundt, viser det, at vi satser på de forkerte vedvarende energiformer.

Og den massive statsstøtte til grøn energi har pustet en boble op, der reelt truer med at undergrave de alternative energiformer.

Det mener den danske finansmand Per Wimmer.

»Hvis man vil have mere grøn energi, og det skal være vedvarende, så skal man også lave energien kommercielt vedvarende,« siger Per Wimmer.

Han ejer investeringsselskabet Wimmer Financial, der er specialiseret i investeringer i naturressourcer – minedrift, olie, gas og alternativ energi, og har kontor i London.

Den 10. juni udgav han i Sverige bogen Den Grönna Bubblan: Hur gode intentioner blev till svindlande spekulation. En bog der udkommer på dansk til september.

Mindre CO2

»Jeg er for grøn energi, jeg vil gerne se, at der kommer mere vedvarende energi. Eller måske sagt endnu bedre: Jeg vil gerne se, at der kommer mindre CO2-udslip, for det er det, det handler om i sidste instans,« siger Per Wimmer.

Men selv om han altså selv både investerer i alternativ energi og gerne ser forbruget af kul, olie og gas minimeret, så ser han store huller i den nuværende grønne energipolitik.

Han mener, at der er kommet en nærmest »religiøs holdning« til grøn energi, som gør det svært at komme med en forretningsmæssig tilgang og sige, hvor vi får mest valuta for pengene.

»Det er okay at gå ind og støtte et projekt eller en sektor i 4-5 år for at komme i gang. Jeg er opmærksom på, at det er en ny sektor, og den skal have noget fødselshjælp. Det er jeg ikke på nogen måde imod. Men når man bruger skatteborgernes penge, som trods alt er begrænsede, skal man kigge nøje på, hvad det er for projekter, man støtter,« siger han.

Det er særligt relevant, fordi kun en lille del af den samlede energiforsyning i dag kommer fra vedvarende energiformer som for eksempel vind og sol. Og hvis man har en målsætning om, at en meget større del af energiforsyningen skal komme fra grønne energikilder, så vil det samlede statsstøttebeløb til grøn energi også vokse sig meget større.

Opbakningen vil forsvinde

Fordi de alternative energiformer i så høj grad støttes af både skatteborgere og elforbrugere, gør det den egentlige elpris uigennemskuelig, mener Per Wimmer. Han tror på, at forbrugerne gerne vil betale mere for grøn energi end for sort energi, men når det går op for dem, hvor meget mere for eksempel vindenergi koster, så vil opbakningen forsvinde.

»Jeg tror ikke på, at den politiske eller folkelige opbakning er der for evigt. Jeg tror stadig, at folk gerne vil have grøn energi, det vil jeg også gerne, men der er en meget bedre måde at gøre det på, hvor vi får mere smæk for skillingen.«

Når opbakningen forsvinder, så vil boblen briste. For hvis støtten fjernes fra en række af de vedvarende energiformer, for eksempel vindenergi i Danmark, så vil projekterne ikke længere være rentable.

Og så står man med en masse projekter, der økonomisk er kollapstruede. Og er projekterne ikke rentable, men må lukkes ned, så står man også uden grønne energikilder, fordi man ikke satsede på de kommercielt rentable projekter.

– Forudsætningen for, at boblen brister, er, at der kommer et oprør mod støtten. Hvordan kan du vide, at det kommer?

»På et eller andet tidspunkt er der en, der siger, at nu gider jeg ikke tage hånden i lommen mere,« siger Per Wimmer.

Vil man øge den andel af energiforbruget, der kommer fra vedvarende energi, og gøre det på en kommerciel måde, der ikke kræver statsstøtte, så skal man investere i vand- og atomkraft, mener Per Wimmer.

Både atomkraft og vandkraft giver så stor en mængde energi, at det kan øge den vedvarende energis andel af den samlede energiforsyning markant. Og så er det energiformer, der kan klare sig uden statsstøtte – i modsætning til flere af de energiformer, der ellers er populære i dag.

»Vindenergi kan i et meget lille omfang retfærdiggøres,« siger Per Wimmer.

»Vind har desværre – og på trods af, at vi i Danmark har så meget af det, det er over 20 pct. af vores energiforsyning i dag – det problem, at det stadig kræver meget store støtteordninger for at kunne køre.«

Og selv om projekter med solenergi i Spanien og Grækenland begynder at kunne løbe rundt uden subsidier, så skal der utrolig mange solpaneler til for at nå samme volumen som atom- og vandkraft.

Tidevandsenergi, bølgeenergi og biogas er ifølge Per Wimmer heller ikke rentable alternative energiformer.

»Der er mange af de ting, som lyder meget spændende ud fra en Georg Gearløs-tankegang, men det giver bare ikke mening kommercielt.«