Selvom Amerika er langt væk og månen endnu længere, så har den nu afdøde
Neil Armstrong betydet meget for danske rumentusiaster.

Af Michael Korsgaard Nielsen

Der kan ske meget på fyrre år. Teknologien rykker sig, lande falder fra hinanden, verdensbilleder vælter, men på nogle områder er grænserne ikke rykket synderligt gennem de sidste fire årtier.

Et af de områder er månelandinger.

Den første af slagsen fandt sted en juli-dag i 1969, hvor Neil Armstrong satte sine ben på det kendte himmellegemes golde overflade og blev udødeliggjort som den første mand på månen. Armstrongs bedrift har også overlevet manden selv. Han døde i går i en alder af 82.

– Den første månelanding var en gigantisk præstation, og vi venter stadig på, at den bliver overgået. Astronauterne spillede dengang som nu en stor rolle, for det er deres fokus, der i sidste ende skal gennemføre opgaven, siger Michael Linden-Vørnle, der er ph.d. i astrofysik ved Tycko Brahe Planetariet.

Månelanding har i sig selv været det bedste stykke PR, som NASA nogensinde har fået, men selv om Neil Armstrong med sine første skridt på månen allerede havde gjort enormt meget for rumfarten, så lå han ikke på den lade sige.

– Han har fortsat med at være fortaler for bemandet rumfart og hele tiden sagt, at det er naturligt for os mennesker at arbejde os videre ud i rummet, siger Michael Linden-Vørnie.

Armstrong var et stort forbillede

En af de danskere, der en dag håber at kunne gøre Armstrong kunsten efter, er eventyreren og rigmanden Per Wimmer. Han regner med at tage sin første tur ud i rummet i år 2014.

– Han har betydet utroligt meget for mig. Han er om nogen symboliseringen af mange af mine egne visioner. Så det er en tragisk dag for alle rumentusiaster, siger Per Wimmer.

Den 41-årige dansker har aldrig selv mødt Neil Armstrong, men har et godt venskab med Edwin “Buzz” Aldrin, der gik lige i hælene af Neil Armstrong den juli-dag i 1969.

“Buzz har altid tegnet et billede af en mand, der var ekstrem professionel, ekstrem kompetent og virkelig entusiastisk omkring sit arbejde, beretter Per Wimmer. – Men alt det andet, som for eksempel pressekonferencer, det kom altid i anden række.

Den danske astronaut in spe håber at blive den første dansker i rummet, men den drøm havde måske ikke været muligt uden den første mand på månen, mener Per Wimmer.

– Buzz og Neil brød murene ned, og nu kommer vi som en skare af private astronauter. Vi kommer til at skabe endnu entutiasme om rumfarten, for nu er det ikke kun for superfolk som Neil og Buzz, nu er det også for os almindelig mennesker.

En mand, der bare ville passe sit job

Der er flere måder at komme til månen på. På Neil Armstrongs tid var den afsindigt lange tur forbeholdt NASAs astronauter.

Tiderne har ændret sig, og flere nye initiativer forsøger i dag at sende mennesker ud i rummet. Et af dem er dansk Copenhagen Suborbital, som Peter Madsen har været med til at grundlægge.

– Neil Armstrong er virkelig en af mine store helte, fordi han bare ønskede at gøre sit job ordentligt. Han var mere stolt over at have landet det her raketdrevne stykke sølvpapir, end han var over selve det at være den første mand på månen,” siger Peter Madsen.

Månelandingen gav Armstrong global berømmelse, men hvor mange Apollo-astronauter som Alan Bean og Buzz Aldrin ikke ligefrem har haft sceneskræk, har Armstrong altid bedst kunnet lide at holde sig i baggrunden.

– Jeg har tit savnet lidt mere forbindelse til mennesket inde bag Neil Armstrong. At han var lidt mere udadvendt. Men allright, han gjorde, hvad han blev bedt om, og han gjorde det til perfektion, siger Peter Madsen

Men at den scenesky Armstrong overhovedet blev den første til at gå på månen, skyldes i følge Peter Madsen, at NASA i Armstrong havde fundet en mand med det rette format.

– Ved flere lejligheder har han reddet sig selv og sine kammerater fra døden, og han gjorde det, som var det hverdagsarbejde, siger Peter Madsen og forklarer, hvordan Armstrong engang var tæt på at blive slået ihjel under en træningsøvelse,

– Når sådan noget sker, så går man hjem og tænker over det. Men ikke Neil Armstrong, han gik ind og lavede papirarbejde.