Næsten lige så forudsigeligt som årstidens skiften griner visse danskere smørret ad Per Wimmer. Det er næsten for trivielt at pege på janteloven, men her må den alligevel frem igen. I et land, hvor det højeste punkt er skatteloftet, har vi det ofte svært med dem, der stikker ud. Dem med de vanvittige ideer. Dem med de vidtløftige visioner. Dem, der gør noget ved det, i stedet for bare at snakke.

Per Wimmer står frem og fortæller, at han går helhjertet efter at blive Danmarks første astronaut. I stedet for at vifte med den ironiske distance, er der al mulig grund til at ønske den 36-årige forretningsmand held og lykke. Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt drømt om at indtage rummet? Hvad enten det var inspireret af månelandingen, af tegneseriehelte eller Obi-Wan Kanobi. Uden de »skøre« med de vilde planer ville alt stå stille, og ingenting ske. God tur til Wimmer.
Må Wimmers vej blive Mælkevejen.