Det var en bisætning, mere skulle der ikke til. Vennen havde hørt, at de nu ville sende folk ud i rummet mod betaling. 48 timer senere havde Per Wimmer skrevet en check og sikret sig en plads. Drømmen var genoplivet efter mange års dvale, det ultimative eventyr var i gang.

Mange kaldte ham fantast – og det, der var værre – da han sagde det højt: Jeg vil være den første dansker i rummet. Men de, der kendte den i dag 40-årige finansmand og eventyrer, vidste, at hans liv fra da af ville koncentrere sig om at nå målet, og det ville blive nået. Hele hans liv har formet sig som én lang jagt efter eventyret, og han har endnu ikke måtte opgive en drøm.

At møde Per Wimmer er som at gennemruskes af en hvirvelvind. Man fornemmer et fænomen i højere fart, end man selv kan komme, og man puffes let forpustet ud igen et andet sted, end man kom ind med et nyt syn på, hvad der kan lade sig gøre. Bare tag et hurtigt kig på mandens meritter: Han har allerede en imponerende, international akademisk karriere bag sig. Han er stifter og ejer af sin egen investeringsbank. Og så har han rejst gennem flere end 50 lande og overskredet flere grænser end de fleste. Senest sprang han som den første nogensinde ud i faldskærm over Mount Everest. Og det bliver voldsommere endnu. Eventyret over dem alle, at plante det danske flag på månen, er også i støbeskeen. Det kommer til at tage tid, før det sker, men det sker.

Han er ikke en klassisk eventyrer, og han prøver ikke at være det. Man vil aldrig finde ham i indædt og ensom kamp mod naturen i trav gennem Alaskas mest brutale ødemark eller noget i den stil. For selv om han har levet med indianerne i den brazilianske jungle og vandret i inkaernes spor til Macchu Pichu, så drages han mest af det konceptuelle eventyr. Der, hvor han er blandt de første til at betræde det ubetrådte, og der, hvor andre forhåbentlig kan blive inspirerede af den verdenshistorie, han er med til at skrive. Det er lidt pompøst, han ved det godt, og det virker også temmelig langt fra opvæksten i Slagelse, hvor ydmyghed og hårdt arbejde var blandt kerneværdierne. Alligevel giver det god mening.

– Jeg er vokset op med troen på, at alt kan lade sig gøre. Men også med ydmyghed nok til at vide, at det, jeg får udrettet, skal have en større mening end bare min egen selvrealisering. Jeg vil først og fremmest gerne inspirere andre, sådan som min mor gjorde det. Jeg vil bare gerne inspirere så mange som overhovedet muligt, og måske er det derfor, at det altid skal være så spektakulært, det jeg gør, fortæller Per Wimmer.

Han blev ramt af eventyrfeberen allerede i gymnasiet. Han kunne slet ikke få nok af at rejse, møde nye mennesker, lære nye sprog. Han ville opleve det hele, det skulle være gennemført og på nærmeste hold. Der var ingen halve løsninger. Den indstilling kom af en opvækst i et solidt og kærligt middelklassehjem med en mor, der arbejdede med handicappede, og en far, der byggede sin egen virksomhed op fra bunden. Det skabte en blanding af entreprenørskab og næstekærlighed, som gennemsyrer alt, hvad Per Wimmer siden har beskæftiget sig med. Du kan, hvad du vil, sagde forældrene, og det blev konstant efterprøvet.

To drømme var pejlemærkerne i hans iver efter at udrette. Han var dybt fascineret af finansverdenen allerede fra teenagealderen, og han satte sig tidligt det mål at skabe sin egen investeringsbank fra bunden. Og så ville han ud i rummet. Fysiklærer Malmmose Nielsen havde åbnet hans øjne for den enorme verden, der endnu var uudforsket, og han læste alt, han kunne få fingre i. Men der skulle gå 15 år, før interessen blev mere end akademisk. Først den dag i år 2000, hvor vennen fortalte om de nye muligheder for kommercielle flyvninger i rummet, blev målet konkret, og han kastede straks alt efter at nå det. Tre flyvninger blev reserveret, penge blev rejst, og han kastede sig helhjertet over astronauttræningen. Snart indledte han også en større foredrags- og velgørenhedspraksis med det primære formål at inspirere andre til også at realisere deres drømme. Det var i den forbindelse, at han for alvor fik stoppet op, sat sig ned og virkelig funderet over, hvilke værdier han byggede sit liv på. Og som drev ham frem mod eventyret. Syv ting stod frem, og af dem var den vigtigste at kunne inspirere andre til også at forfølge deres drømme.

– Der er selvfølgelig en forfængelighed i at kunne sige, at jeg er den første til at gøre det ene eller det andet, og jeg erkender gerne, at den del er vigtig for mig. Men eksempelvis at springe ud over Mount Everest er en oplevelse, der ikke varer særlig længe. Jeg vil altid kunne genkalde den fornemmelse, jeg havde i maven på vej op i flyet, eller da vi åbnede døren for at springe ud. Det, der gik forud, og det, der kom bagefter, er bare endnu mere værd for mig. Hele processen, hvor jeg forbereder mig praktisk og mentalt, og hvor det er muligt at skabe nogle unikke fællesskaber, fordi man er sammen om at skabe et historisk øjeblik, det er det, der udvikler mig som menneske, siger han.

Den rigtige drøm er dog endnu ikke nået. Rumeventyret er blevet udsat flere gange, men nu er det så godt som sikkert, at han senest i 2011 bliver den første dansker i rummet.

– Alt er jo opdaget på jorden, og så er det svært at være Indiana Jones, forklarer han. Rummet er det næste skridt, og jeg vil være den dansker, der tager det først. På den måde er jeg nok drevet lige så meget af pionerlyst som af eventyrlyst, når det kommer til stykket, fordi de afledte effekter rækker langt længere. Både i forhold til at sende nogle positive værdier til dem, der hører mine foredrag, og ved at skabe ny viden – eksempelvis om, hvor højt man kan flyve med den flytype, jeg sprang i faldskærm fra. Den havde aldrig før været så højt oppe. Udstyret blev også udsat for ekstremt pres, og de erfaringer kan andre gøre nytte af.

Den anden drøm, at skabe sin egen investeringsbank, har også været længe undervejs. Sidste år blev den endelig realiseret i London under navnet Wimmer Financial, og det er her, de økonomiske muligheder for drømmen om rummet bliver muliggjort. Det var en fantastisk fornemmelse at nå målet.

– Man er nødt til at sætte baren højt for at skabe et rigtigt eventyr. Man skal kun gå efter det, man allerhelst vil, for ellers er det ikke alle afkaldene værd. Mit liv lige nu opfordrer ikke til at stifte familie, og jeg får heller ikke set familie og venner så meget, som jeg gerne ville. Jeg er fuldstændig helliget min næste drøm. Men mon ikke mine prioriteter ændrer sig, når jeg får kone og børn. Det tror jeg. Alle drømme ligger jo ikke på månen.