Eventyrer vil sætte Dannebrog på månen
03-10-08: | af: Kristian Hedegaard
“At tage i rummet – det er det 21 århundredes grænse. Jorden er opdaget i dag – den nye grænse ligger ved rummet.”
Citatet stammer fra den 40-årige finans- og alt-muligt-andet-mand Per Wimmers. Han befinder sig for tiden på toppen af verden – oppe blandt tinderne i Himalaya-bjergkæden. Her skal sammen med en faldskærmsgruppe springe ud fra et fly over verdens højeste bjerg, Mount Everest på 8848 meter.
Springer i massiv frost
Det er første gang nogen sinde, at nogen gør forsøget.Iført iltmasker vil Per Wimmer og resten af gruppen springe ud i temperaturer, der overstiger 50 minusgrader celsius. Efter 60 sekunders frit fald, slår de faldskærmen ud og vil efter planen lande i fire kilometers højde.
Lige nu venter Per Wimmer på, at vejret arter sig, så “forsøget” kan gennemføres.
Imponerende CV
For Per Wimmer er det blot et naturligt skridt på den vej, han har fulgt igennem en længere årrække. Han har studeret på Harvard-universitetet i USA, han er finansiel rådgiver for store banker, han ejer en investeringsbank, har deltaget i TV 2’s program “Den hemmelige Millionær”, hvor han delte penge ud til sociale projekter i Nakskov
Men Per Wimmers største drøm er at plante det danske flag på månen, og det er på ingen måde urealistisk, at han bliver den første dansker i rummet/på månen med videre.Han har investeret kæmpe beløb i rumselskaber, som skal være med til at føre drømmen ud i livet. Magasinet Invest skriver, at Per Wimmer hidtil har kastet et syvcifret dollarbeløb efter projektet.
Er du Wimmer?
Og forberedelserne er nu så tæt på, at Per Wimmer inden for få år er på vej ud i rummet med et specialbygget fly.
“Vi tager af sted om morgenen, da det på grund af vejret er bedst at launche på det tidspunkt, og så er vi igen til eftermiddagsteen,” siger Per Wimmer til Invest. Rummet “begynder” 100 kilometer over jordoverfladen.
Per Wimmer har en stor drøm om at sætte Dannebrog på månen. Men hver ting til sin tid. Først faldskærmsudspring over Himalaya, så en tur ud i rummet og dernæst:
“Senere er det min plan, at jeg vil længere og længere væk, både i tid og sted, og til allersidst er det min vision og ambition, i min livstid, at plante Dannebrog på månen,” siger Per Wimmer til Invest.
