Finansmand vil kaste sig ud over Everest

Finansmanden Per Wimmer er netop landet i Katmandu for at deltage i et historisk faldskærmsudspring.

Den danske finansmand og eventyrer Per Wimmer er netop landet i den nepalesiske hovedstad Katmandu.

Ejeren af Wimmer Invest vil sammen med ligesindet som de første nogensinde springe ud i faldskærm over verdens højeste bjerg.

Foran dem venter en uges sidste hektiske forberedelser, trekking i bjergene, akklimatisering og overlevelsestræning før det store spring.