Seer feedback på Per Wimmer, Den hemmelige millionær, marts 18 2008.



Kære Per.

Det er med nød og næppe at jeg turde skrive til dig, men nu tog jeg chancen.

Jeg så dig i udsendelsen “den hemmelige millionær”. Jeg synes det er fantastisk hvad du har gjort for disse mennesker som lider stor nød. Jeg blev dybt rørt.

Jeg er i den situation at jeg lider af anoreksi og har været igennem hele det offentlige systems tilbud med stor modgang og ikke særlige positive eller hjælpsomme oplevelser. Dette har gjort at jeg idag kæmper en brav kamp sammen med min mor der hjemme, og vi er blevet nødt til at gå i det private regi og dette betyder at det er meget meget dyrt. Derfor prøver vi at se om der findes nogle fonde som støtter familier som min mor og jeg.

Derfor kontakter jeg dig først og fremmest bare for at høre om du har en fond man kan søge hos?

Mange venlige hilsner og tanker

Line

18 år


 

Hej Per.

Tillykke – det var et meget flot program og en ægte medfølende præsentation. En meget sympatisk millionær vi så der 😉

Jeg er stolt af at kende dig.

Igen stort tillykke.

Jes


 

For Satan Per:)

Har lige set “dit” tv program på tv2.

Og kan sku kun sige, at det er fantastisk gjort af dig.

Håber det bedste for dig i fremtiden..

Venlig Hilsen

Mads


 

Hej Per.

Hvor var det dejligt at se dig i tv-programmet og mærke dit inderste ønske om at gøre en forskel.

Du er et meget sympatisk menneske. Tak for det.

Med venlig hilsen

Michael



Hej Per.

Tak for en god oplevelse her iaften på TV2 – min datter på 12 og jeg (på 41 – ak ja) sad og tudede sammen i sofaen.

Det var en oplevelse at se dig  – og ikke mindst din umiddelbare måde at være sammen med andre mennesker på – og så især mennesker som du jo sjældent ser. Meget flot.

Ligeledes var dine flotte donationer.

Held og lykke i dit liv.

MVBH

Christian


 

Til Per Wimmer

Jeg har lige set dig i programmet : Den falske Millionær.

– måtte lige sige , at man vidste jo hvad programmet gik ud på , så det vil jeg ikke rose dig for , bare sige det var STORT !!!

– men , DU må også være en meget meget stort menneske , et varmt menneske , og det lader ikke til du er helt kold , selvom du lever det * gode * liv , at se en person som dig , som har opnået SÅ meget i livet , har penge til at gøre hvad du vil , og alligevel være så meget nede på jorden som du var i programmet , dét gjorde virkelig et indtryk på mig .

Hvis du virkelig er sådan privat , tager jeg hatten af for dig !!!! Bliv ved at være som du er nu !!

Ha`det godt , held og lykke videre i livet til dig og dine kære .

MVH

Susanne


 

Hej Per

Jeg var meget stolt af at have mødt dig i PUK studiet hvor vi indspillede “The WimmerWay” .

Jeg har fortalt vidt og bredt om din store personlighed og vores lille “møde”.

Det er blevet ti dobbelt efter at have set dig som undercover – millionær, sådan!

En fornøjelse at have mødt dig på “vejen”.

Allerbedste ønsker og hilsener

Frank  ( Trommeslager Bamses Venner)


 

Hej Per tak for et dejligt program, det er noget der går lige i hjertet. Vi Idylia og mig har været instruktører i 15 år og følt den glæde når nogle påskønner en. Vi blev årets Solrød Borger, og følte den samme glæde som dig, vi havde bare ingen penge, men men hvor er det dejligt at følge dit nye program og se og følge den glæde det giver.
Tak for en god oplevelse og held og lykke med dine projekter.

De hjerteligste hilsner fra  OS
Idylia (Birthe) og Ole


 

Kære Per Wimmer.

 Jeg har lige set udsendelsen ” Den hemmelige millionær ” og det berørte mig meget. Du er nok den mest sympatiske millionær og finans-mand jeg har oplevet, nogensinde. Det lå mig bare på sinde, at sige det til dig, jeg er buschauffør i København, og hvis du en dag skulle få lyst til at prøve en tur i en københavnsk bus er du meget velkommen.

  Med venlig hilsen Calle.



Til Per Wimmer!

Hvor er jeg utrolig glad for jeg tog en pause i min ordrebunke og så den

udsendelse på TV2, hvor du er i Nakskov.

Du fortæller dem, du støtter økonomisk, at de gør en forskel og bare lige til

orientering, det gør du da sandelig også, hvis ingen har fortalt dig det før, så

vil jeg.

Jeg blev dybt facineret af din indlevelsesevne, den er guld vær og som du selv

udtaler i udsendelsen, at der var nogen i din verden, der kunne have behov for
at opleve, det du gjorde i den uge i Nakskov. Men kære Per Wimmer, det er
desværre ikke kun i dine kredse, at der var nogen, der kunne have godt af en
uges ophold nede på jorden, i min lille verden møder jeg desværre rigtig mange,
der mangler totalt forståelse for andres levevilkår.

Og min lille verden ligner til dels din, (godt nok noget ældre) jeg har bare ikke den
evne til at få pengene til at yngle som du. Men jeg har turdet noget og høster frugten
af det og det er nu ikke så ringe, samtidig fryder jeg mig over hele tiden at få nye
udfordringer og lære nyt.

Sådan som jeg tolker din hjemmeside er du hele tiden

også på vej mod noget nyt, bliv ved med det. Du er simpelthen bare Unik!

Gid du må blive ved med at have den indstilling til denne verden og pøj pøj med

nye eventyr.

Masser af hilsner

Bodil


 

Kære Per wimmer.

DU ER SIMPELTHEN EN FANTASTISK PERSON, det er med tåre og glæde at jeg har set dig på tv2 her til aften hvor du støtter de svage og stærke sjæle.

Jeg har selv lige født en søn og mangler ingenting, men i denne tid hvor der sker så mange forfærdelige ting og man tænker lidt over hvad det er for en verden man har født sit barn ind i, så får man i den grad glæden igen, når man ser at der er mennesker som dig.

Hold fast i den du er, hvad du end laver og kommer til at lave i fremtiden, du har virkelig de rigtige værdiger som skaber glæde og velbehag hos folk som mig.

Mange hilsner

Dorthe


 

Hej Per.

Tak for en god og underholdende udsendelse.

Dejligt at se den føling og forståelse du havde for disse mennesker.

Husk Per.

En god og kærlig tanke i et godt hjerte,

skaber et godt menneske.

Mange hilsner

Henning


 

Hej Per

Vi har lige siddet og set ”Den hemmelige millionær”….. et rigtigt godt program og jeg vil bare lige sige til dig at du er en kanon fyr og jeg vil meget gerne tage hatten af for det du laver der i Nakskov sådan nogle som dig har verden virkelig brug for TUSINDE TAK FOR DET.. det giver virkelig stof til eftertanke. TAK.

Venlig hilsen

Rattana og Flemming

PS: God tur ud i rummet en dag


 

Hej Per

Egentlig havde jeg aldrig troet, at jeg kunne finde på at skrive til en fremmed blot fordi denne havde været på TV. Men men men – livet er heldigvis dejligt overraskende..

Faktisk har jeg blot lyst til at fortælle dig, at du gjorde TV bedre denne her tirsdag aften ultimo marts. Det var flot med donationerne men det var nu ikke det der rørte mig så meget. Det var din personlighed som virkede uspoleret, modig, varm, og empatisk overfor de mennesker du mødte på din vej.  Noget som man normalt ikke møder så meget af i det miljø du normalt færdes i. Et miljø jeg kender godt og som har ødelagt mange mennesker også en del jeg kender – måske de blev for grådige eller mistede fodfæstede..Jeg ved det ikke men jeg ved bare, at penge ikke kan købe det livet virkelig handler om men det kan selvfølgelig gøre det lidt lettere..

Mange hilsener

Louise Julie Møgelvang


 

Hej Per.

Jeg sad og så programmet “Den hemmelige millionær”, og jeg ville bare sige, at jeg synes det var virkelig interessant (også lidt sjovt fordi vi senere flyttede til Nakskov). Du har engang været min nabo på Slotsalléen i Slagelse, jeg ved ikke om du kan huske mig, men jeg grinede tit så meget med dig, at jeg blev nødt til at gå hjem, fordi jeg fik ondt i maven.
Men hold da ferie en flot karriere du har haft og det du sagde i programmet “det skal bare gøres” er enormt motiverende.
Tak.
Vh. Tina


 

Kære Per Wimmer.

Denne mail er ikke om turen ud i space ( må sige jeg ikke vidste det lige var dig )

Al ære og respekt for din medvirken i tv programmet der blev vist i aften fra Nakskov.

Hvor var det skønt at se ( mine tanker om programmet  har været delte ) men det var skønt at se det virkelig var med hjertet du gjorde en forskel for de mennesker 🙂 det mærkede man “hjemme i stuen” – derfor denne mail! Jeg syntes at sådan noget skal anerkendes – så du også hører det! Og måske… du igen en gang i dit liv, ønsker at gøre en forskel.

Hav en fantastisk tur ud i rummet… med fødderne så godt og sundt plantet –  kan du da helt sikkert “tåle” at være højtflyvende 😉

Hav et skønt liv.

De bedste hilsner,

Henrijete


 

Hej Per. Har lige i dette øjeblik set Den Hemmelige Millionær på TV 2. Vil rose din indsats for at gøre livet lettere for de dårligt stillede mennesker vi desværre har en del af her i Danmark. Det skal roses meget. Flot indsats. Det ville være dejligt hvis vi havde flere mennesker af din kaliber!!!

Så må vi andre se at tage os lidt mere sammen. Jeg arbejder sammen med en kandidat til folketinget(Venstre), så det kan være jeg skal gå den vej!!!!!

Ps. Du har et dejligt sind

 

                       \\\\////
                        @@
_________o00o_(_)_o00o_________

  

M.V.H.

Gitte


 

HVOR VAR DU SYMPATISK – NAVNLIG, DA DU HJALP DEN ÆLDRE/GAMLE DAME TIL HØRELÆGEN – DU HAR FÅET EN FAN I DK

 kurt
som ønsker dig alt god in the future and in space


 

Hej Per.

Ved ikke om du får den her mail, men nu prøver jeg!!!!!

Ja har aldrig skrevet eller reageret på tv udsendelse før, men har lige set dig på TV2 her i Danmark.

Vil blot sige, hvor er du en rolig person at se og hører på og hvor var det bare STORT det du gjorde med de penge du forærede væk.

Sad og blev helt rørt, trods det jeg er 43 år.

Med venlig hilsen

Jesper


 

Hej Per.

Jeg vil hermed udtrykke min dybeste følelse for deres person og den de indeholder med dybeste respekt.

Efter at have set programmet om dem Tirsdag aften d.18-03-2008, Den hemmelige millionær fra tv2 rørte mig dybt og fældede et par tårer samt at se den glæde de mennesker de hjalp med deres velgørenhed/donation som var til et godt formål og til de rette personer,jeg kan ikke udtrykke mig nok med ord og mail overfor dem.

Jeg er uddannet livvagt og arbejder med det på freelance på det private-marked samt som privatchauffør,jeg vil hermed gerne stå til rådig for dem i 1-2 dage frivillig som livvagt/chauffør til en gengæld for det de har gjort for dem som har medvirket i programmet og på deres vegne.

Mvh

Cemal


 

Hej Per.
Som du sikkert har gættet, så har jeg (næsten) lige set dig i Hemmelig milionær. Og hvor var det bare godt. Jeg har aldrig set andre af udsendelserne før, men det var meget inspirerende og rørende, og ja… jeg kan ikke helt beskrive følelsen. Det er så let bare at fokusere på sin egen hverdag og sine egne problemer, og det er utrolig rart at opleve og blive mindet om, at der faktisk er folk, der passer på hinanden og bekymrer sig om andre uden som sådan at være “forpligtet” til det forstået i den forstand, at man ikke på forhånd kender personerne.
Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg skriver til dig, men jeg måtte dele min glæde med nogen, og du virkede som en oplagt person at dele den med, da jeg da er sikker på, at du forstå følelsen. Selvom jeg ikke kender dig. Jeg synes, at det var nogle flotte donationer, du gav, og det var så rørende at overvære de reaktioner, som de medførte.

Nå, nu har jeg vist ikke mere at sige. Det var en dejlig oplevelse at sidde foran tv’et og se programmet. Det er lidt utjekket af mig at sige, men når man bliver suget helt op i sin egen tilværelse og er lidt for tilbøjelig tiæ bare at sidde og have ondt af sig selv, så er det jo fantastisk at se, at der er andre, der om end har det meget sværere, og at der er folk derude, der ofrer så meget af sig selv for at hjælpe dem, og at der er atter andre, der er villige til at støtte økonomisk. Så kan humøret da ikke andet end at stige til vejrs.

Hilsen Nina


 

Hej Per,

Har netop set det skønneste program, hvor jeg både smilede bredt samt tuede som var jeg pisket.

SÅDAN…

Kh. Cherie


 

Kære Per.

Tillykke, tillykke med en flot præstation og udsendelse på TV 2.

Ja, Ole og jeg måtte knibe flere tårer. Det var så ægte og ærligt hele vejen igennem. Vi er meget stolte af at kende dig, men udsendelsen fortalte os bare, at det er lige sådan du er, sådan vi også har følt dig. Vi er stolte over, at du er dansker.

Jeg vil bare lige sige tillykke til dig og TAK for en fantastisk helhjertet udsendelse. Hvis vi bare alle ville være mere nærværende overfor hinanden, ja da så samfundet nok bedre ud.

Kærligst

Ann Maj


 

Kære Per,

Lidt underligt med denne mail men………… jeg brænder for at fortælle dig noget – jeg kunne ikke undgå, at fælde en tårer da jeg her til aften så programmet Den hemmelige millionær på TV2. Det du har gjort er så stort, specielt det med den ældre dame der “bare” skulle en tur til ørelægen – du har et smukt livssyn.

Det var en fornøjelse, at følge dine 10 dage i Nakskov og jeg vil gerne ønske dig held og lykke med dine mange projekter i fremtiden.

Venlig hilsen

Susanne

PS: Jeg sender normalt ikke mails til folk jeg ikke kender men………. denne skulle bare af sted 🙂


  
Kære Per Wimmer

Jeg har lige set programmet “Den hemmelig millionær”, og tager virkelig hatte af for dig, det var utrolig inspirerende at se programmet og din holdning til at prøve det jeg har selv rejse en del og boet i London i flere år, hvor jeg arbejdede som nanny for flere der arbejdet i the city. (og du her ret i at mange kunne have gavn af at prøve at se den del af samfundet) Jeg er selv interesseret i frivillige arbejde men skal lige lidt længe i studiet før jeg har albuerum til det.

Men jeg ville bare lige skrive til dig og sige at det er fedt at se folk der har op nået så meget som du har, om det har været en drøm eller fornemmelse i maven du har fulgt, godt gået. Og så er det er s**** dejligt at se at du gider, tør og tager dig tid til at med virke in sådan et Project og har hjertet på det rette sted. Det har jeg stor respekt for.

Tak for inspirationen

Karina


 

Kære Per

Jeg har lige set Den Hemmelige Millionær i tv, og jeg må sige det varmede, var der bare mange andre med kontoen i orden der ville gøre som du, så ville verden nok se lidt anderledes ud.
Dermed mener jeg ikke der bare skal deles penge ud, verden skal jo trods alt køre rundt.

Må jeg ønske dig god vind med dit spaceprogram, pas på du ikke at tager en forkert beslutning.

Knæk og bræk

Bjarne


 

Hej Per

Jeg har lige set dig i Godaften Danmark, samt jeg har læst om dig på nettet, så du kender mig ikke.

Lidt om mig,

Jeg hedder Nick og er 22 år og er ved at færdiggøre min finansuddannelse hos Topdanmark. Men grunden til jeg skriver til dig er at, jeg skal til England

og tage BA inden for Business.

Her til vil jeg hører om du har nogle gode råd? Hvad jeg har læst mig må du have haft ekstremt travlt (eller?)i din studie tid, hvordan lykkedes det for dig at få det hele til

at hænge sammen uden at gå op i limningen? Hvad var og måske stadigvæk er din drivkraft?

Jeg må erkende at jeg håber og går efter min fremtidig karriere ligner din, bare lidt ;o)

Mvh.

Nick


Hej Per. Det var en rigtig god udsendelse om Dit projekt på ” Sydhavsøen”. 222 påskehilsener fra Inger Marie


 

Hej Per Wimmer

Jeg skriver denne mail lige efter jeg har set programmet som du medvirkede i. Jeg har stadig følelserne uden på huden og vil helst ikke vente med at skrive til dig, fordi jeg mener at tanker kan dræbe de rigtige ord som følelserne udspringer fra.

Jeg hedder Tommy Brandt er 39 år, uddannet Miljø- og Natur Teknolog er gift med Tina som er uddannet socialrådgiver og arbejder i en børne- og familie afdeling. Gift på 14´ne år. To børn, Embla og Toke på 8 og 11.

Jeg vil gerne have lov til at takke dig for din medvirken i programmet. Jeg kan levende forstille mig hvor svært noget af det har været at gennemføre. Men at se dig gøre det, satte gang i store følelser både hos min kone og jeg. Jeg mener virkelig fra bunden af mit hjerte, at det du gjorde åbnede op for tanker og følelser som har været svære at sætte ord på. Jeg respekterer dig for den person du er og du bryder virkelig normen om at rige mennesker mister sig selv et eller andet sted i processen. Jeg tænker selvfølgelig over hvad der fik dig til at tænke i de baner.  Men faktisk er jeg ret ligeglad med hvorfor. Du gjorde det og du har berørt rigtig mange mennesker med dit engagement

Jeg vil gerne have lov til at takke dig for at du er til, og at jeg tror på dig og det du gør. Work hard but never forget what you did.

Min kone og jeg vil også gerne gøre en forskel, og tænker på at rejse til steder som har brug for hjælp når vores børn kan klare sig selv. Vi har i forvejen et sponsor barn og tænker på at betale til et mere.190 kr. om måneden for at et barn kan få skolegang og samtidig hjælpe resten af familien er ikke meget. Men vi overvejede ikke også at kunne gøre en forskel i Danmark, fordi det tit er svært at se det, som ligger lige foran en. På samme måde med saltet lige foran dig på bordet og skoven for bare træer. Så vi vil nu revurdere vores planer og se om det ikke også er muligt at gøre noget i vores lokalområde. For som vi så i programmet kræver det ikke så meget at gøre andre mennesker i nød glade.

Vi var begge rørt til tåre, godt nok mest mig for jeg er den mest følsomme i familien, men budskabet gik rent ind. Og jeg vil i den forbindelse gerne bruge lejligheden til at sige dig tusinde tak.

Med venlig hilsen

Tommy


 

til per wimmer

jeg maa sende dig en lille hilsen

jeg blev saa varm om hjertet
efter at have set udsendelsen i gaar

at du trods din status
har bevaret  saa meget medmenneskelighed
varme og ydmyghed
har min dybeste respekt

paa et tidspunkt arbejde jeg som konsulent i gladsaxe komm.
og janus friis var en af dem jeg havde kontakt med

jeg haaber inderligt
at han ogsaa
har beholdt begge ben paa jorden
og hjertet det rigtige sted

det er mennesker som dig
der giver verden haab

mange tak for det

venlig hilsen bente


 

Hej Per.

jeg sad i går aftes og så dig på tv, hvor du optrådte som hemmelig millionær. Jeg ville bare fortælle dig

at jeg har stor respekt for det du gjorde ved at støtte projekterne. Det er der mange der kunne tage ved lære af.

Godt gået.

mvh

Søren


Efter at have set udsendelsen med dig i aftes på TV2, vil jeg godt lige sige godt gået.

 Med venlig hilsen.

 Erik


 

Hej Per

Stort tillykke med en rigtig god udsendelse!

Rigtig flot stykke arbejde og resultat!!

Det er ikke kun os der kan være noget for andre eller være forbilleder for andre, det kan og er du så sandelig også 🙂 Vi er stolte af dig 🙂

Gud velsigne dig og din dag!

Mange kærlige hilsner

Petura og Magnus


 

Hej Per

Vil bare lige sige at jeg så programmet “den hemmelige millionær” på tv2 igår aftes – og må sige at det var et meget godt og inspirerende program. Det var noget der ramte mig lige i hjertet. Man går i sin dagligdag og betaler måske lidt penge til WSPA, og kræftens bekæmpelse, og føler på den måde at man gør en lille indsats.
Men som man kunne se i programmet i går aftes, så er det ikke altid penge der betyder noget. Jeg har idag meldt mig til et program hvor man bliver en slags besøgsven for ældre og handikappede mennesker – håber på den måde at jeg kan gøre en lille forskel for en eller to mennesker, ved at ofre et par timer af min tid – alt pga inspiration fra programmet i går.

Synes bare lige du skulle vide at det måske har en større effekt end man lige går og regner med – når man deltager i et sådant program. Det har i hvert fald rørt mig og fået mig op af sofaen, for at se hvor jeg kan gøre en lille forskel.

Venlig hilsen

Annette


 

Hej Per.

Ja jeg tillader mig med det samme at være på fornavn med dig, da jeg så i TV2 programmet igår hvem Per Wimmer også er.
Hold da op en forestilling, endelig et ordentligt mandfolk med hjertet på det rette sted.

Jeg sad og fik en klump i halsen flere gange, ad jeg indså hvad det hele handler om lige meget hvem vi er og hvorfor vi er hvad vi er.

Din indstilling og varme udstråling gik rent ind alle steder, helt sikkert derfor du også topper i dit erhverv og i dine drømme.

Det store puslespil du ligger i dit liv er meget flot og modigt, og dine fremtidsprojekt omkring rumrejsen er vildt spændende, sejt Per……

Kort om mig selv, jeg hedder Finn, jeg er 41 år med kone og børn, selvstændig erhvervsdrivende med blandet håndværk. Er i tidernes morgen uddannet på Burmeister & Wain skibsværft i Kbh. og herefter prøvet lidt af hvert indenfor entreprise udendørs, undervandssvejsning, træfældning m.m.
I fritiden har jeg lavet klubarbejde lokalt for unge, som klatring på væg og i naturen, kanoture, inspiration til unge om sociale og erhvervsmæssige kompetencer, ungekonsulent, og meget mere.

Ganske enkelt fik du mig op af stolen igår med din indstilling, så nu har jeg endnu mere lyst til at hjælpe der hvor man kan.

Flot gået, og som et gammelt ordsprog som passer på dig siger   ¨opad og fremad¨

Tak og held med det hele.

Finn


 

Jeg sad og så programmet “Den hemmelige millionær” på TV2 i går med dig. Normalt skal der meget til at gøre mig rørt, men at en fyr som dig kommer ned på gulvet til andre og giver en hånd med og yder lidt (som for dem er meget) tager jeg hatten af for.

Jeg kunne især godt li din behandling af den 95 årig der ikke kunne høre.

Normalt plejer folk af din kaliber at tage afstand fra gulvet (man skal jo bare se på kendisser i Hollywood) men du tager tingene i stiv arm. jeg håber at du får meget success fremover og jeg arbejder selv på min success 😉

Med venlig hilsen

Niels


  
Hej Per

Flot udsendelse i går. Jeg er normalt ikke til de her lidt ”følelsesporno”- agtige udsendelser, men jeg syntes at den var meget interessant og du brændte godt igennem på skærmen. Og du har da ganske ret når du siger: ”at alle bør prøve det liv”. Så ville der nok være lidt flere der værdsatte det liv de faktisk har.

Venlig hilsen,

Jens.


 

Kære Per

Jeg sidder her med tåre i øjnene og en super dejlig blød og rar fornemmelse i maven. Jeg har netop set dit program på tv 2 og jeg er bare så rørt til tåre, at jeg havde brug for at sætte mig ned og skrive til dig. Hvor var det hjerte gribende at se Du virkelig havde hjertet med i dine handlinger. Jeg forstår så udmærket hvordan du føler og tænker når du begiver dig rundt omkring hos de forskellige mennesker som lever en tilværelse langt langt fra din. Hvorfor findes der ikke flere mennesker som dig, som har overskud til i det daglige lige at skænke en tanke til den triste mand på bænken som deler livet med de grønne flasker, og hvor ville det da være skønt hvis andre mennesker gad tage ved lære af din medmenneskelighed over for mennesker der ikke har det nemt i det daglige. Kære Per, jeg ved Du har et skønt liv og bare suser derud af, har læst artiklen om Dig i Se og Hør, og sys jo det stråler ud af dig hvilken livsnyder Du er. Jeg har ikke meget tilovers for mennesker der ikke formår at bevare begge fødder på jorden og bare være dem selv, uanset hvor mange penge de har eller ikke har. Nogen har fået en hård start i livet og andre har fået det gyldne spark. Ingen af delene gør dem til ikke værdige mennesker og ingen er mere værd end andre. Jeg sys det er så skønt at se at Du selv om Du intet mangler i livet, stadig formår at bevare kontakten til omverden og tænke på andre end dig selv. Derfor skal Du herfra mig af, have et kæmpe knus og kram, med alt muligt held og lykke med turen i rummet når den tid kommer. Selv om Du intet mangler og nok i forhold til mange andre mennesker kan købe dig til det meste, så ønsker jeg Dig alt det bedste i livet. Glimtet i dine øjne og smilet på dine læber fortalte alverdens ting om dig som person. Det gjorde mig varm om hjertet, og gav mig denne trang til at sende dig en kærlig hilsen.

 

Kærlig hilsen, knus og kram

Fra

Luci



Kære Per Wimmer!

Vi sad i går aftes og så TV om den hemmelige millionær, –

min kone og jeg er soldater i Frelsens Hær i København og

vi blev meget ovrraskede over at se Havnen i Nakskov og

at du støttede dette projekt.

Vi blev meget stærkt berørt af din måde at være på – vi var

meget enige om at det ikke kunne mærkes på dig at du er

millionær.

Det rørte os dybt da vi så Jan fra bokseklubben, – vi kender

ham ikke, men tænk at denne “hårde banan” viste sig at være

en blød mand.  Og hvor blev han dog glad for dit sponsorrat.

Helt galt blev det for os, da vi så hvordan du virkede som

frivillig i kontakten, – hos Inge – og hvordan du hjalp den

ældre dame op af trapperne til øreklinikken.  Ja, vi blev enige

om her hjemme, at du kunne blive en rigtig god “frelsermand”!

Vi skriver til dig, for at sige dig tak for denne udsendelse, og for

at give udtryk for vort ønske om at deer fandtes mange flere af

din slags……… nu tænker vi ike på dine penge, – men på den

interresse for det arbejde der blev lagt disse forskellige steder.

Vi vil ønske dig Guds velsignelse over dit hjem og din gerning.

Mange venlige hilsner fra

Ingrid og René


  
Hej Per

Jeg ved ikke om det er måden at kontakte dig på, men det er forsøget værd.

Jeg skriver til dig, fordi jeg ved en tilfældighed så TV programmet “Den hemmelige millionær” og blev fuldstændig opslugt af udsendelsen. Det var der flere årsager til. Dels skærpede jeg interessen, da jeg hørte, at du var i Nakskov. Det er min fødeby og stedet hvor jeg er opvokset indtil ca. 20-års alderen (jeg er i dag 39…), og jeg ved, at stedet generelt er hårdt udsat grundet manglende arbejdspladser og udvikling, dels fordi jeg synes, du havde en super sympatisk måde at agere på. Du virkede nærværende og oprigtig, og det tager jeg virkelig hatten af for.

Jeg kender ikke meget til dit liv i hverdagen, andet end det programmet beskrev, men det er bare så prisværdigt at et menneske i din situation bruger tid og ressourcer på andre mennesker på den måde. Hatten af en gang mere – smil.

Håber du får min mail, da jeg “bare” er en helt almindelig dansk kvinde fra København….

Mvh

Gitte


 

Hej Per

Jeg så din tv debut og må sige at jeg tager hatten af for hvad du gjorde for de mennesker. Den slags aftvinger respekt og gør en stolt af at være dansker. Ingen tvivl om at du har hjertet på rette sted

Jeg ville dog høre dig om man kunne benytte sig af din ekspertise i den financielle sektor til at få indsigt og gode råd til hvad der ville være en god ide at investere sine pensionspenge i for fremtiden.

Jeg er klar over at du selvfølgelig har en forretning at passe og kan ikke ligge og svare på spørgsmål fra en masse amattørinvestorer hele tiden men ikke desto mindre er jeg fræk nok til at spørge dig alligevel. Jeg har nogle pensionspenge jeg skal have investeret og overvejer at investere i den lave dollar.

Med venlig hilsen

Christian


  

Kære Per

Jeg havde i går aftes i dansk TV 2 oplevelsen af at se ”endnu en side af Per Wimmer”, som jeg i forvejen respekterer dybt for de mange gøremål, du kaster dig ud i.

Jeg fik endnu engang bekræftet, at du er et yderst bemærkelsesværdigt, positivt og godt menneske.

Medmenneskelighed får et nyt og smukt ansigt, når du praktiserer denne sjældne og uvurderlige egenskab. Verden ville se anderledes ud, hvis der var flere af din slags. Det er der desværre ikke – og netop derfor er du unik.

Tak for endnu en indføring i, hvad ægte interesse for andre mennesker kan betyde…. Jeg er taknemmelig og stolt over at kende dig.

Mogens


  

Kære Per

Har lige set programmet ´den hemmelige millionær´ på TV2. Og jeg er selv opvokset i Nakskov. Og bla. min mor bor stadigvæk dernede. Jeg kunne genkende mange ansigter i programmet. Og jeg må indrømme, at jeg fik tårer i mine ellers så stærke øjne af at se hvordan du hjalp de søde hjælpsome mennesker. Det var superflot af dig.

Jeg tror at jeg kunne lære meget af dig og din person, det er virkeligt imponerende alt det du har opnået til dato. Bare jeg kunne opnå 10% af dette.

Hvis du en dag kommer til Danmark og har tid, står vores dør her i Hvidovre åben for dig til en kop kaffe eller the. Du er meget velkommen.

Jeg håber dit projekt med at komme ud i rummet lykkedes for dig. Det ville være din ultimative belønning for den hjælpsomhed du udviste i min barndomsby Nakskov.


Med venlig hilsen

Ulrich


  

Hej Per Wimmer

 Efter at have set et dansk TV-program hos mine forældre for ganske få minutter siden, vil jeg hermed tillade mig, at sende mine mest dybtfølte komplimenter til Dem.

Jeg er naturligvis klar over, at der i et sådant TV-program også giver en form for respons og kredit til Deres person… men jeg er meget imponeret over Deres måde at fremstå på i det pågældende program. En oplevelse, som til sidst bragte en tåre frem, i nydelse og fryd for den hjælp De har ydet til mennesker med behov for en økonomisk håndsrækning.

 Lidt om undertegnede:

 Jeg hedder Mads Poulsen, er 37 år og bor i Roskilde.

 Til dagligt arbejder jeg som ingeniør hos Rockwool International A/S i Hedehusene og rejser en del rundt i Verden for firmaet. En spændende tilværelse hvor man, udover lufthavne, også får et indblik i lokalbefolkningens liv når man er åben for at lære af disse mennesker.

 Oplevelserne i år bliver primært Wales, Stor Britanien og Toronto, Canada… krydret med en del kortere ture rundt i Europa.

 På rejsen vil jeg bringe minderne om denne udsendelse og med stor respekt, tilegne mig viden om Wimmer Financial og Wimmer Space… og med denne mail, blot ønske dig alt godt fremover.

 Endnu engang, komplimenter og stor respekt for Deres fremtræden i programmet ‘Den hemmelige millionær’.

 Med venlig hilsen

 Mads


 

Hej Per.

Jeg er en ung kvinde der så programmet med dig. Og det var rigtigt godt program. Næste gang du kommer til Nakskov burde du tage ud til Branderslev og se linedance. Det er rigtig sjovt at gå til, men nu mangler vi en ny lokale at danse i snart. Vi danser Mandage fra kl. 20.00 til kl. 22.00.

Du er en sød og flot fyr. Mange kærlige hilsen Sonja


 

Hej Per,

Så dig som så mange andre danskere i programmet ”Den hemmelige millionær”, og bliver nød til at sende dig en hilsen.

Hvis du har bare en brøkdel af den personlighed som jeg fik indtrykket af i udsendelsen, så er du en dejlig mand med et stort hjerte ;o)

Held og lykke med at blive den første dansker i rummet – ingen tvivl om at det nok skal lykkes for dig.

Alt det bedste til dig og dine!

Knus fra

Susanne


 

Jeg vil gerne have lov, at sige mange tak for en rigtig god og spændende udsendelse iaften-Jeg vil gerne som gammel nakskovit sende en hilsen til Per Wimmer for en interessant uds om min gamle barndoms by-Jeg syntes det var godt, at det lige netop var Nakskov der blev valgt ,da der er mange sociale belastninger og problemer i byen -Som barn af en kleinsmed fra værftet har jeg set og oplevet lukning af de store virksomheder, arbejdsløsheden og alle de mennesker det har  berørt og som kom i i dyb krise,men jeg har også set en overlevelse hos mange af dem hvordan de er kommet videre på trods af nærmest forfald i de enkelte familier-Jeg må sige videre og håber TV 2 vil bringe min hilsen til Per Wimmer ,at jeg blev meget berørt og glad på samme tid ,da han gav sig til kende og han om nogen selv har et stort og flot hjerte på rette sted, på trods af en stor stilling og mange penge- Tak for sådan en person som dig Per og bevar altid dit gode hjerte- Du gør også en forskel !!

Mange hilsener

Kirsten


 

Hej Per Wimmer

Jeg er en ung mand på 28 år der bor  på Vestsjælland sammn med min kæreste, Eva, og vores lille søn Frederik på 5 måneder.

Til daglig arbejder jeg som salgskonsulent i VVS engros firma, men er i øjeblikket ved at tage aftenkurser (akademimerkonom) indenfor for økonomi, da jeg gerne vil arbejde med økonomi inden for en overskuelig tid.

Nå, men grunden til at jeg skriver til dig er fordi jeg så TV2 programmet den hemmelige millionær og jeg må indrømme at jeg sad med tårer i øjnene da jeg så dig og dine meget rammende beskrivelser af de folk du samtidig gav penge til.

Det var egentlig det hele.

Hav en god dag.

Med venlig hilsen
Bjarne


 

Hej Per,

Jeg syntes jeg var nødt til lige at skrive dig et par ord efter at have set dig i “Den hemmlige millionær”. Det var fantasisk at se den effekt det havde på de mennesker som du donerede penge til og hvis der var flere af din slags ville mange ting være bedre her i verden.

De bedste hilsner,

Klaus


  

Kære Per,

Har lige set den hemmelige millionær og synes også du skal have et skulderklap for din indsats. Jeg blev faktisk rart rørt over programmet – særligt over hvor glade folk blev – både for din ros og din finansielle støtte. Det er god inspiration…

Fortsat god vind!

Jacob


  

Goddag Per

Vi sad og så programmet “Den hemmelige milionær” på dansk TV2 forleden dag og det vil jeg gerne have lov til at kommentere

Jeg synes at det var fantastisk at se hvor stor energi du lagde i dette projekt.
Det var skønt at se at du selv om du normalt lever godt ikke var bange for at bruge din krop til noget hårdt og ikke bange for at overnatte på et herberg.

Det var tydeligt at du gav de mennesker en særdeles positiv oplevelse, også før de fandt ud af hvem du var.

Jeg ville ønske at der var flere af din slags rundt om i verden.

Jeg håber at du har fået tilbagemeldinger fra de projekter du støttede.

Håber at du får et godt liv fremover.

Med venlig hilsen / Regards
Michael


  

Hej Per,

Dette er nok en lidt usædvanelig mail, men jeg synes dog alligevel jeg vil skrive den.

For nogle dage siden, så jeg udsendelsen du har medvirket til på dansk TV, hvor du hjælper

3 foreninger som har det svært, foreninger som hjælper de svage i vores samfund, helt uselvisk.

Du dukkede op på Go´Aften Danmark og igen senere på aftenen i selve uddsendelsen, mener det hed den hemmelige millionær?.

Det der fangede mig, var at her har vi en dansker der har klaret sig godt, og alligevel har han ikke mistet sine værdier.

Vi ser jo desværre tit at når folk får succes og klarer sig, har de en tildens til at miste forbindelsen til jorden.

Du virkede utrolig sympatisk, og havde overskud til andre mennesker, selv om du styrer dine virksomhed(der).

Jeg fangede mig selv i at tænke, sådan en mand ville jeg ikke have noget imod at arbejde for..

Og det er faktisk hele grunden for denne mail.. Vil gerne arbejde for en mand, da har sine menneskelige værdier intakte.

Om ikke andet, så tag denne lidt underlige mail som ros, for at have klaret dig godt i livet, og stadig holde dig på “jorden”.

Mvh

Jeppe


  

Per, du er fantastisk!

Jeg har netop set programmet “Den hemmelige millionær” på TV2. Udsendelsen gik lige i hjertet på mig. Ikke mindst fordi man kunne fornemme, hvor rørt du selv var, over den glæde du blev mødt med, der hvor du gjorde en forskel.

Det var så dejligt at se, at der inden i en millionær, var et menneske med et stort bankende hjerte, for folk der hjælper andre, som af den ene eller den anden grund, har oplevet en sociale deroute.

Jeg måtte bare sende dig en lille mail… Du bliver sikkert bestormet med mails, som en direkte følge af din medvirken i programmet. For nogle år siden medvirkede jeg selv i et dokumentar program på TV2, så jeg kender “øvelsen”. Programmet jeg medvirkede i hed “Håbet”. Jeg havde rollen som fraskilt enlig mor, der lige havde købt hus og derefter mistede både helbred og job… Ikke særlig flatterende, men meget autentisk og utrolig ærligt!

Det satte virkelig gang i tankerne her i mit lille gule hus, da jeg hørte de ting du sagde i programmet og så de skæbner, der rullede over skærmen. Jeg tænkte: Og her sidder jeg og små-tuder fordi min opvaskemaskine (også) er gået istykker, og fordi jeg efter al sandsynlighed ikke får råd til, at jeg og min 12-årige søn kan komme på sommerferie i udlandet i år. Hvor Herre bevares! Vi har tag over hovedet, varmt vand i hanerne og masser af kærlighed til hinanden og til livet. Og som jeg altid har sagt til ham: Det vigtigste i hele verden er, at vi er sammen og har det godt.

Det er jo ganske frygteligt at se mennesker så ensomme og overladte til deres egen skæbne, at de må ringe efter vildt fremmede for at få en hjælpende hånd. Og som du ganske rigtigt sagde: Det er så lidt der skal til. Jeg håber og tror, at programmet har givet genlyd i hele landet. At der er flere, som vil træde til med frivillig hjælp…

Efter selv at have været turen m.h.t. socíal deroute igennem, har jeg rejst mig som “Fugl Phønix”. Måske er det netop derfor, det gjorde så stort et indtryk på mig, da jeg så et menneske som dig i “action” og så den respekt du behandlede dine medmennesker med… Du var simpelthen skøn!

Nå, jeg ville egentlig bare sende dig en stor pose respekt, for det du har opnået i dit eget liv, og en masse varme tanker fordi du fandt tid til, at give folk der trængte en hjælpende hånd. Der skulle være flere “Per Wimmer” i verden.

Vil iøvrigt følge din drøm om en tur i rummet med stor interesse. Min søn har lige fået top-karakterer for en stil omkring rumfærgens historie.

Til sidst får du et stort knus og en masse varme tanker direkte fra den forblæste vestkyst i det lille – trods alt – dejlige Danmark. Pas godt på dit gode hjerte – and be careful out there 😉

Ann Therese


 

Hej Per,

Du aner ikke hvem jeg er, men jeg bliver bare nødt til at skrive en hilsen til dig..

Jeg har set programmet “den hemmelige millionær” og blev så ovenud overrasket over, at der findes mennesker som dig.

Efterfølgende har jeg googlet dig, og har læst om dit rum program, din imponerende uddannelse og karriere – og er efterladt med følelsen af, at den mand må jeg bare møde en dag.

Jeg er imponeret på den gode måde – og blev bare nødt til at skrive det til dig..

Hilsen

Janne


 

Jeg vil gerne have lov, at sige mange tak for en rigtig god og spændende udsendelse iaften-Jeg vil gerne som gammel nakskovit sende en hilsen til Per Wimmer for en interessant uds om min gamle barndoms by-Jeg syntes det var godt, at det lige netop var Nakskov der blev valgt ,da der er mange sociale belastninger og problemer i byen -Som barn af en kleinsmed fra værftet har jeg set og oplevet lukning af de store virksomheder, arbejdsløsheden og alle de mennesker det har  berørt og som kom i i dyb krise,men jeg har også set en overlevelse hos mange af dem hvordan de er kommet videre på trods af nærmest forfald i de enkelte familier-Jeg må sige videre og håber TV 2 vil bringe min hilsen til Per Wimmer ,at jeg blev meget berørt og glad på samme tid ,da han gav sig til kende og han om nogen selv har et stort og flot hjerte på rette sted, på trods af en stor stilling og mange penge- Tak for sådan en person som dig Per og bevar altid dit gode hjerte- Du gør også en forskel !!

Mange hilsener

Kirsten


   

Hej Per,

For en uges tid siden så jeg programmet “Den hemmelige millionær” med dig i hovedrollen.
Jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig havde hørt om dig før dette program – og det til trods for dit imponerende CV, dit projekt WimmerSpace og jobbet som direktør for din egen bank.

Når jeg skriver til dig nu, er det fordi jeg har lyst til at fortælle dig at du, og det du gjorde i det tv-program, rørte mig dybt. Og det synes jeg du skal vide.
Jeg synes du udviste ufatteligt meget empati, interesse og forståelse for de mennesker du mødte. Nogle mennesker, som bor og lever under nogle helt anderledes vilkår end dem, du gør.
Jeg synes du mødte dem med stor varme og imødekommenhed. Og jeg synes det er utroligt imponerende at du valgte – og til fulde formåede at “sætte dig ind i deres sted” for at lære dem at kende.

Det er de færreste i en position som du, der formår det. Eller overhovedet GØR det. Har lyst til det. Men som du siger, og jeg er fuldt ud enig, er der en masse “drenge og piger”, der ville have rigtig godt af at prøve det samme.
Bare lige for at sætte tingene lidt i perspektiv. Det er sundt. En gang imellem.

Jeg er netop selv kommet hjem fra et ophold som volunteer i Indien. Mit job som pædagog og souschef i en daginstitution blev sat på stand-by for en stund. For et arbejde som volunteer på en lokal skole. I et af de fattigste områder i Indien. Det var en barsk oplevelse. Men samtidig den mest vidunderlige og mest livsbekræftende oplevelse i mit liv. Hidtil.
Og det er heller ikke sidste gang at jeg rejser på den måde!

Jeg vil slutte igen. Havde, som skrevet, bare lyst til at fortælle dig at du rørte mig. Selvom jeg dog må indrømme at jeg synes der var lidt for stor forskel på de beløb du gav til de tre “projekter” 🙂
Endelig vil jeg ønske dig held og lykke med alle dine spændende (livs)projekter.

Mange hilsner
Anette


   

Kære Per Wimmer

Det var en fantastisk god udsendelse, du lavede sammen med  TV2.

Jeg har set de engelske udsendelser, som også var gode.

Du har en fantastisk skærmudstråling (venlig/imødekommende osv.).

Hele familien så udsendelsen. Jeg tror egentlig, det meste af Slagelse så den.

Det må have været en fantastisk oplevelse for de personer der fik penge, men selvfølgelig også for dig.

Tillykke med det.

Vi følger med i, hvad du foretager dig – det er helt utroligt, hvad du har nået!!

Venlig hilsen

Ulla


   
Kære Per Wimmer

Tusind tak for din mail … jeg blev rigtig glad for at du tog dig tid, og også for at min mail i det hele taget nåede frem til dig. Dette også set i lyset af, at jeg ved, at du er en meget travl person.

Nu da jeg er sikker på, at du har modtaget min henvendelse, vil jeg gerne have lov kort at uddybe min første henvendelse.

Jeg var dybt betaget af udsendelsen … netop pga at jeg følte, du deltog i dette projekt af ægte betænksomhed. Jeg kunne ligefrem mærke, at du virkelig mente dét, du gjorde: At hjælpe andre mennesker, som virkelig har brug for hjælp. Tænk sig, at man gør en så stor forskel – blot ved at gå ned med en sæk affald for andre?! Tænk sig, hvor ville verden se anderledes ud, hvis der var andre, der gjorde som du. Efter udsendelsen sad jeg bare med en hel pakke Kleenex … og tårerne løb ned af kinderne! Jeg har set den efterfølgende udsendelse i rækken også …. Her var der også tale om gode gerninger – men jeg blev ikke berørt på samme måde, som din udsendelse. Du er et rigtigt godt menneske, og jeg er sikker på du har et hjerte af guld med dybt indhold.

Du – af alle – gjorde en stor, stor forskel, for de personer, du var sammen med. Du af alle – du, som er vant til et helt andet liv og af helt anden karakter – overnatter i et “herberg” med misbrugere, for at mærke og føle på din egen krop, hvad det vil sige, at være i en sådan situation.

Tak for alle de gode ting, du gør … også mht til hele dit program for specielt unge mennesker, hvor du opfordrer dem til at udleve sin drøm. Vi – mine børn og jeg – talte faktisk om dig og dit program i efterårsferien, hvor vi tog en tur til Florida og brugte en hel dag i Space Center Kennedy – Cape Canaveral. Utroligt spændende …. og ikke mindst du må være rigtig, rigtig spændt på dit “rum-melige” eventyr.

Jeg har tænkt på, om du – efter at have gennemgået de 10 dage på “vand og brød” – ser anderledes på ting i din nuværende dagligdag. Du nævnte i udsendelsen, at der var mange på din nuværende arbejdsplads, der kunne tage ved lære af dette, som du har gennemgået. Det kan vel ikke undgås, at man ændrer sit syn og holdning til visse ting/situationer?

Nu vil jeg ønske dig al mulig held og lykke med dit liv – dine projekter og idéer. TAK fordi du gør en stor forskel. TAK fordi du tog dig tid til at læse min mail …. Naturligvis ville det have været bedst at stå ansigt til ansigt med dig og fortælle dig disse ting … men da dette er lidt vanskeligt pga afstand, valgte jeg at skrive. Du skal nemlig vide, hvor stort et indtryk, du har gjort. Man skal jo nok altid få ad vide, om det er noget skidt man gør … så det er jo kun rimeligt, at man også får ad vide, når man er en helt, ik’?!

De bedste hilsener
Anne