Kamp om at blive første dansker i rummet
Først var der én, så var der to, og nu kæmper seks danskere om at blive først til at vifte med Dannebrog i det ydre rum. Men de skal væbne sig med nærmest uendelig tålmodighed, og de kommer med garanti ikke alle op.
Siden Jurij Gagarin gjorde det den 12. april 1961, har over 450 mennesker fra 36 lande været der – i det ydre rum, der begynder ca. 100 kilometer over jordoverfladen. Men ingen af dem har været danskere, så nu står kampen om at blive den første med et viftende Dannebrog deroppe. Ikke færre end seks kandidater er deltagere i denne usædvanlige nationale rumdyst – tre af dem kan man kalde rumturister, de øvrige tre astronautkandidater.
Kampen blev indledt allerede i 2000, da den dengang 22-årige ingeniørstuderende Carsten Marquart vandt TV 2s konkurrence »Den store mission«, hvilket var ensbetydende med en billet til rummet. TV 2 har siden købt sig fri af kontrakten mod et kontantbeløb på ca. 800.000 kr., og de penge har Marquart lagt til side med henblik på en rejse som rumturist.
Senere samme år annoncerede den i London bosiddende danske forretningsmand Per Wimmer, at han havde ofret en lille million kroner på at få garanti for at blive fragtet kortvarigt op til fornemmelsen af vægtløshed.

Billetten var købt hos det amerikanske selskab Space Adventures, der i dag kan bryste sig af at have sendt verdens tre første rumturister i kredsløb om Jorden i et russisk Soyuz-fartøj for en pris af 20 millioner dollar pr. billet. Firmaet har i øvrigt netop føjet endnu en attraktion til sin tilbudsliste: En vaskeægte rumvandring. Men vil man have den med oveni, stiger prisen til astronomiske 35 mio. dollar, ca. 200 mio. danske kr.
Wimmer har ikke 20 mio. dollar, så hans ønske er lidt mere ydmygt – nemlig at sidde fastspændt i et lille raketfartøj, som vil blive frigivet fra sit moderfly, hvorefter det vil hamre op gennem stratosfæren til godt 100 kilometers højde. Fartøjet vil derefter blive på denne formidable udsigtsplatform, hvor himlen selv om dagen er evig sort og stjernerne blinker, i godt ti minutter, hvorefter det vil svæve tilbage til landing på et russisk kosmonautcenter. Per Wimmer er stadig fortrøstningsfuld og håber at have gennemført sin mission inden for et år eller to.
I marts 2004 kunne videnskabsminister Helge Sander (V) så offentliggøre, at regeringen ville søge at få en dansker optaget på det europæiske rumfartsagentur ESAs astronauthold. Blandt 266 kandidater blev tre udvalgt, nemlig Ronnie Vang, Bo Stenhuus og Jesper Nygård, som nu kan se frem til at skulle kæmpe med kandidater fra andre europæiske lande om at blive optaget i det forjættede korps. Højst én af dem kan gøre sig håb om at blive optaget og gennemgå ESAs astronautuddannelse med en vis mulighed for at komme på mission med en amerikansk rumfærge.
Det kan imidlertid have endog meget lange udsigter. For det første tager astronautuddannelsen ca. fire år, for det andet ventes optagelsestesten til astronautuddannelsen først at finde sted engang i løbet af næste år, og for det tredje indstilles rumfærgeprogrammet i 2010, hvorfor en eventuel dansk astronaut sandsynligvis må satse på rumfærgens afløser eller et russisk Soyuz-fartøj.
I mellemtiden må danskerne efter al sandsynlighed se sig overhalet af svenskerne som første skandinaviske nation i rummet. Den svenske ESA-astronaut Christer Fuglesang er nemlig udpeget som deltager i en amerikansk rumfærgemission i december. Men Fuglesang har også stået på ventelisten siden 1992! I sidste uge kom en helt ny potentiel dansk rumturist imidlertid på banen. Fra Californien meddelte den 40-årige dansker René Gross Kærskov, at han har bestilt en tur i rummet for 200.000 dollar hos den britiske eventyrer og flyselskabsejer Richard Bransons nyoprettede rumselskab Virgin Galactic.
»At tage ud i rummet og måske være i stand til at sige: Wow, jeg blev den første dansker i rummet«, er noget, som man virkeligt kan se tilbage på og føle, at man har gjort noget virkeligt fantastisk og anderledes i livet,« skriver René Gross Kærskov i en email til Berlingske Tidende fra Californien.
Lider af flyskræk
Den danske medejer af et større amerikansk designfirma erkender, at han lider af flyskræk, men han har stor tiltro til, at Vigin Galactic ikke bare kan bringe ham sikkert ud i rummet og tilbage igen, men også sikre ham positionen som første dansker i rummet. Som han med slet skjult henvisning til sin konkurrent i London, Per Wimmer, skriver:
»Alle russernes forsøg er altid forsinket i årevis, hvilket er grunden til, at jeg vædder mine penge på det amerikansk/engelske konsortium Virgin Galactic.«
Virgin Galactic anvender teknologi, som blev udviklet af det amerikanske firma Scaled Composites, der i 2004 stod bag verdens første privatudviklede rumfartøj, SpaceShipOne. Også den når op i godt 100 kilometers højde ved fra et moderfly at raketskyde sig ud i rummet. Bransons plan er at sende fem rumturister ad gangen op til rummets grænse, og han satser på at kunne indlede denne rumturismens tidsalder fra slutningen af 2008.