NEW YORK

Per Wimmer stødte ind i tilbuddet om en tur til Månen på en promotion-stand – i Magasin af alle steder. To uger efter havde den 31-årige danske investment-banker med bopæl i London tilmeldt sig og betalt 75.000 kroner i depositum for en tur, der ifølge optimistiske vurderinger kan lette allerede inden årtiets udgang. »Det er at tage tingene til næste niveau,« siger Wimmer, der allerede har besøgt Påskeøen og levet med indianere i Amazonjunglen. »Dette er den ultimative oplevelse.« Ikke alene ultimativ, men heller ikke det rene science fiction. Læserne husker måske åbningsscenen fra Stanley Kubrick’s epos, »Rumrejsen år 2001«, hvor et Pan Am-rumfly til tonerne af »An der Schönen Blauen Donau« manøvrerer rundt mellem en armé af satellitter for til sidst at lægge til ved et Hilton-hotel i kredsløb om Jorden. For knap to uger siden blev en nedtonet version af scenen en realitet, da den amerikanske multimillionær Dennis Tito annoncerede, at han bliver den første turist i rummet, når han formentlig næste år drager på en tidages ferie i den gamle russiske rumstation Mir.

Naturlig udvikling:
Og det er kun begyndelsen på en ny, ultimativ æra for turistindustrien – rumturisme. Navnlig i USA arbejder dusinvis af firmaer på turistprojekter, hvoraf flere er så langt fremskredne, at de første fritidsrejsende i bedste fald kan være i kredsløb om et par år. Der er tale om en naturlig forlængelse af en flere år gammel udvikling, hvor rumfart bliver stadig mere privatiseret, som også luftfartsindustrien blev det tidligere i århundredet. Selv om den amerikanske rumfartsadministration NASA stadig selv træner sine astronauter, opereres og vedligeholdes rumfærgerne allerede i dag af et privat konsortium med flygiganten Boeing i spidsen. Samme selskab er kun et af flere, der allerede tilbyder opsendelse af satellitter med egne løfteraketter. Og når rumfærgens afløser, VentureStar, om nogle år begynder regulære flyvninger, vil den være ejet og drevet af selskabet Lockheed-Martin – med den amerikanske regering som betalende passager. Rumturisme er en naturlig fortsættelse. Og selv om endnu ingen har opfundet den billige løfteraket, der kan bringe den nuværende kilopris på 20.000 dollar ned til et mindre astronomisk niveau – hvis De synes, flyselskaberne har lav tolerance for overvægt i bagagen, så bare vent! – arbejder en mindre hær af idealistiske entreprenører på at bringe Rumfart til Folket. Tag Robert Bigelow. Denne sky boligmagnat fra Las Vegas drømmer om at bygge en rumliner, der vil tage gæsterne rundt om Månen i femstjernet luksus, som blandt andet inkluderer gambling, gourmetmad, laserlysshows på Månens bagside og »romantiske vægtløse møder« – vi lader den svæve et øjeblik . . . Men han er ikke en større drømmer, end at han har investeret 500 mio. dollar af sin formue i projektet. »Som investering befinder det sig hinsides risiko – det er vanvittigt,« sagde Bigelow selv tidligere på året. »Men jeg er en praktisk forretningsmand; man kan ikke være for fantasifuld og overleve på det finansielle område.

 Mærk mine ord:
 Rumhoteller vil åbne i min levetid.«200 billetter solgt Men befinder den slags projekter sig et par lysår ude i fremtiden, har andre mere – skal vi sige – jordnære fremtidsudsigter. Selskabet Space Adventures har allerede solgt op mod 200 billetter til, hvad der i løbet af de næste par år kan blive de første egentlige turistrumflyvninger, som på et par timers flyvning vil tage cirka otte passagerer ad gangen op i 100 kilometers højde, hvor rummet teknisk set begynder, men hvor fartøjet ikke går i egentligt kredsløb – på astronaut-swahili kaldes det en »suborbital« flyvning. Der eksperimenteres stadig med at bygge den rigtige flytype, men eneste krav til passagererne skulle være et rimeligt helbred – og ingen tendens til luftsyge, da G-påvirkningerne og vægtløshed kan give de svagelige trang til at kaste op – et givetvis ubeskriveligt syn i vægtløs tilstand. Pengestærke danskere – hvilket jo desværre nærmest er en sproglig selvmodsigelse – kan for rundt regnet 800.000 kroner allerede nu sikre sig en billet gennem danske Event Travel Corporation, som har agenturet i Skandinavien. »PR-mæssigt er det jo en stor gevinst, men vi satser nu mere på vores mere jordnære tilbud,« siger direktør Lars Plenge, hvis selskab allerede nu tilbyder eksotisk turisme som en tur med en russisk MIG-25 op i 30 kilometers højde – flys øvre grænse. Ikke desto mindre planlægger han at introducere rumrejserne officielt i Danmark i denne måned på en pressekonference i Planetariet. Hvis prisen på 800.000 kroner forekommer lidt science fiction-agtig, forbereder TV2 også en ny programserie, Den Store Mission, hvor man i konkurrence med 500 andre astronautspirer kan tilkæmpe sig en gratis tur. Det er i øvrigt også Space Adventures, der står bag Per Wimmers tur til månen, selv om markedsføringen for dette luftige projekt i sagens natur ikke rigtig er begyndt endnu.

Skeptikere er der ikke overraskende nok af
 »Hvis den gode Gud havde tænkt sig, at vi skulle blive rumturister, ville vi være blevet født med flere penge,« sagde John Pike fra Federation of American Scientists til Los Angeles Times. »Efter fire årtiers rumflyvninger er der stadig ingen forbedringer i prisen for at komme i kredsløb omkring Jorden. Det vil ikke ændre sig med det første. I hvert fald ikke i min levetid. Den bedste måde at tjene en mindre formue på rumturisme er at starte med en stor formue.« En NASA-rapport fra 1998 konkluderer imidlertid, at der er potentielle rummilliarder at tjene – hvis man kan få prisen ned. En anden undersøgelse lavet for adventure-rejsebureauer viser, at 10.000 mennesker er rede til at betale over en mio. dollar for oplevelsen. For at skubbe bag på udviklingen har en gruppe pengestærke entusiaster indstiftet The X Prize, en præmie på ti mio. dollar til den, der først designer en raket, der løfter den første rumturist fra jorden. Over ti selskaber kæmper allerede indædt om prisen, som optimister regner med at kunne uddele allerede i 2003. Selv etablerede selskaber som Virgin Atlantic Airways har udtrykt interesse i at bygge et Virgin Hotel i kredsløb – betjent af Virgin Galactic Airways, naturligvis – hvis den rette teknologi bliver udviklet.20 mio. dollar-ferie Men foreløbig ser første turiststop ud til at blive det russiske rumvrag Mir. Russerne forlod rumstationen endegyldigt for snart tre måneder siden, men i mellemtiden har det hollandske selskab MirCorp overtaget rettighederne til at markedsføre rumstationen som turistdestination. For halvanden uge siden var to kosmonauter oppe og reparere den stærkt medtagne station på en mission finansieret af MirCorp. Selskabet har allerede fremskaffet 100 mio. dollar, og angiveligt står mindst seks andre amatørastronauter i kø efter Dennis Tito. Han vil som den første se sin tegnebog blive gjort vægtløs, når den bliver lettet for 20 mio. dollar for ti dages ferie, hvis motto passende kunne døbes »Spies, rejs og vær flad«.